OBS
Sportsway har desværre været nødt til at lukke for salg af varer. Er der spørgsmål til tidligere ordrer, bedes man kontakte Kundeservice på Kundeservice@sportsway.dk
  • Bedste Kundeservice
  • Bedste Anmeldelser
  • Ubegrænset Bytteservice
  • Fri Returret
  • Levering 1-2 hverdage
  • Fri levering ved 500 kr

Adidas Håndboldsko

Læs om Adidas Håndboldsko

Tyske Adidas er verdens 2. største sportsbrand målt på salg, og er verdens største producent af håndboldsko - nogle af verdens suverænt bedste håndboldsko. Især i håndboldens første mange leveår, havde Adidas nærmest monopoltilstande indenfor håndboldsko med deres Adidas Handball Spezial, som den dag i dag stadig står på hylderne - dog i en forbedret udgave, men samme retro stil. I 00’ årtiet havde Adidas en nedgangsperiode indenfor håndboldsko, hvor de ikke rigtig kunne finde den helt rigtige teknologi at satse på, og de andre mærker udkonkurrerede dem. I 2013 lancerede Adidas dog endelig en ny og revolutionerende teknologi - Boost. Det blev starten til en ny storhedsperiode på markedet for håndboldsko. Adidas ønsker med deres nye Boost-teknologi i håndboldskoene, at give håndboldspillere “endless energy” eller “uophørlig energi”.



Hvilke spillertyper henvender Adidas Håndboldsko sig til?


I håndboldverdenen opdeler man typisk håndboldspillere i 3 forskellige kategorier - eller spillertyper, som det også kaldes. Den fintestærke og lette angrebsspiller, den tunge bag- og/eller forsvarsspiller og sidst men ikke mindst spilleren i målet - målmanden! Det er meget forskelligt hvilke slags håndboldsko, som er de optimale for hver spillertype. Adidas har de senere år dog haft stor succes med - som et af de eneste mærker - at skabe nogle helt unikke allround håndboldsko, som passer til alle spillertyper. Håndboldsko fra Adidas har alle en tæt kontakt til gulvfladen, og er ikke ret høje. Alligevel har de en helt unik stødabsorbering, grundet deres revolutionære teknologi Boost, som ikke behøver meget plads, for at skabe en helt enestående stødabsorbering. Adidas håndboldsko kan derfor stærkt anbefales til alle 3 spillertyper, især hvis man er en spiller, som kan risikere, at skulle spille flere forskellige positioner i løbet af sæsonen.



Hvem bruger Adidas Håndboldsko?


Adidas er ikke det mest aktive brand inden for sponsorering af håndboldklubber og -spillere. I Danmark sponsorerer de store klubber, som Bjerringbro-Silkeborg og Ribe-Esbjerg HH i Herreligaen og Silkeborg-Voel i Dameligaen. I hjemlandet sponsorerer de danskerklubben THW Kiel, og derudover den ungarske Champions League finalist sidste år - Veszprem. På landsholdsniveau sponsorerer de det franske og ungarske landshold.



Adidas Handball Spezial - den udødelige klassiker


Tro det eller ej - den mest populære håndboldsko i de gyldne håndboldårtier i 70’erne og 80’erne er stadig den mest populære håndboldsko på markedet. Selvfølgelig med diverse forbedringer siden. Der er tale om den udødelige, og nu retro, klassiker Adidas Handball Spezial. The Spezial Line har været en af Adidas’ største skatte nogensinde. I dag bruges den dog ikke bare som håndboldsko mere, men er nu en ligeså populær indendørs fodboldsko og sågar modesko, som bruges i helt andre sammenhænge end sport!



Hvilke teknologier fra Adidas findes i deres håndboldsko?


Det er almindelig kendt, at Adidas håndboldsko ikke er de første, som springer i øjnene på en, når man ser en række forskellige håndboldsko. Adidas arbejder med meget simple designs, men må bestemt ikke undervurderes - Adidas håndboldsko er spækket med en lang række revolutionerende og unikke teknologier, som hjælper spilleren med at maksimere præstationen på håndboldbanen.


ADIPRENE: AdiPrene-teknologien findes under hælen, og giver en helt overlegen stødabsorbering. Denne stødabsorbering i hælen afværger træthed i den nederste del af benet. Derudover gør AdiPrene skoen skridsikker i hælområdet.


ADIPRENE+: AdiPrene+-teknologien findes under forreste og bagerste del af sålen, og giver en øget grad af trækkraft/fremdrigt.


TORSION SYSTEM: Torsion-systemet er bygget ind i midterdelen af skoen, og sikrer en helt unik stabilitet, men også en god smidighed i midterdelen af skoen.


ADITUFF: AdiTuff-teknologien er en indbygget del af materialet i forfoden, og giver den suverænt bedste slidstyrke i tåområdet.


SPRINTPLATE: Sprintplate-teknologien er en fremdriftsplade, som ligger i håndboldskoen, som tilføjer en ekstra kraft og energi ved hop, men også en helt unik stabilitet i hele skoen ved spring og landing. Sprintplate ender ud i en ekstern hælkappe, som giver en maksimeret pasform og stabilitet i hælområdet.


ADIWEAR: AdiWear-teknologien er en helt speciel ydersål, som har en helt ekstraordinær holdbarhed, og dermed giver håndboldskoen en utrolig lang levetid. AdiWear-ydersålen er fremstillet i non-marking gummi, hvilket betyder, at det ikke smitter af på halgulvet.


SPRINTWEB: Sprintweb-teknologien sikrer en fremragende stabilitet i laterale bevægelser.


BOOST: “Boost: Endless Energy” - sådan siger Adidas selv, om deres nyeste og revolutionerende skoteknologi - Boost. Boost er et revolutionært skummateriale, som er fremstillet af tusindvis af små, synlige energikapsler, som mest af alt ligner en riskiks. Disse tusindvis af energikapsler frigiver og lagrer energi, hver gang foden rammer underlaget. Materialet bliver brugt, som midtersål i håndboldsko fra Adidas, hvilket giver en helt unik stødabsorbering, som ikke tidligere er set mage. Adidas kalder selv deres Boost-teknologi “en gamechanger” og “den mest ambitiøse skoteknologi nogensinde”.



Køb dine nye Adidas håndbold på Sportsway


Sportsway - din specialist i håndboldsko! Det tør vi godt sige uden at tøve! Hos Sportsway har vi markedet bedste - ikke største - udvalg af håndboldsko, og også fra tyske Adidas. Vi har bevidst kun de bedste håndboldsko på markedet i vores sortiment, for at tilfredsstille vores kunder bedst muligt.


Hos os har du altid fri bytteservice, så bestiller du den forkerte størrelse af din nye Adidas håndboldsko, kan du kvit og frit få byttet til en anden størrelse.