• Bedste Kundeservice
  • Bedste Anmeldelser
  • Ubegrænset Bytteservice
  • Fri Returret
  • Levering 1-2 hverdage
  • Fri levering ved 500 kr

Håndbold

Læs om Håndbold

Håndbold er en sport for alle, store som små. Det er en sport hvor man i høj grad skal tænke som et hold, frem for ens egen præstation. Håndbold er en holdsport, som kræver at spillerne har stor tiltro til hinanden, uanset om man spiller i den laveste eller højeste række i landet. Det handler i høj grad om lysten og motivationen til spillet. Hvis man ser på det meget sort/hvidt, handler det i store træk om bare at score flere mål end modstanderen. Håndboldspillet er dog meget mere end blot det. Det handler om, at sætte systemer op i forsvar såvel som angreb. Det gælder om at løse alle opgaver bedst muligt.



Håndboldens historie


Danmark var landet som præsenterede håndbolden til omverdenen. I slutningen af 1800-tallet begyndte sporten at fange flere og flere folks interesse og blev hurtigt et stort fænomen. Det har igennem tiden udviklet sig til en helt speciel kultur, som har skabt store oplevelser til Danmarks historie. Vi husker bedst de jernhårde ladies, som vandt OL-guld i 1996, 2000 og 2004 og herrelandsholdet som vandt EM-guld i 2008 og 2012. Der har altid været stor opbakning til både herre- og damelandsholdet, hvilket har gjort Danmark til en af de største håndboldnationer, hvis ikke endda den største.



Hvad koster det at spille håndbold?


Når man starter til håndbold, er der en del startudgifter, især når vi taler håndboldudstyr. Der skal købes håndboldudstyr i en håndbold shop, f.eks. håndboldsko, håndboldstrømper, håndboldtøj, harpiks til håndbold etc. Det er derfor vigtigt at få købt noget udstyr, der har en lang levetid og, som samtidig passer til fødder, krop og spillestil. Hvis man derudover allerede ved at man har skavanker, kan man købe forebyggende sportsudstyr:


➔ Knæbind (ved knæproblemer, eller for at beskytte mod slag eller stød)
➔ Lægbind (skinnebens-/lægproblemer)
➔ Sportstape
➔ Sportssåler (hvis man skal have mere støtte/stødabsorbering end håndboldskoen giver)
➔ Harpiksfjerner (til at få harpiks af hud, håndboldsko og håndboldtøj)


Så skal der også betales et kontingent, for at være en del af en klub og spille på et håndboldhold.



Kan man spille håndbold andre steder end indendørs?


Håndbold blev oprindeligt spillet udendørs, men er sidenhen blevet mest populært at spille indendørs. Der er dog mulighed for at spille flere steder end blot indendørs. Nogle eksempler kunne være:


Strand håndbold/Beach handball: Foregår på en lidt anden måde end almindelig håndbold. Banen er anderledes end en almindelig indendørs håndboldbane, reglerne er anderledes, og der bliver brugt en anden bold (beach håndbold). Det er de sidste par år blevet en populær sportsgren, som også er godt repræsenteret på landsholdsplan, hvor både herre- og damelandsholdet i strandhåndbold har vundet medaljer. Det er også særdeles populært hos almindelige håndboldspillere i sæsonens sommerpause.


Udendørs håndbold: Det helt traditionelle håndboldspil, som de senere år er blevet vældigt populært igen, især som sommertræning i sommerpausen. Det er blevet en hyggelig tradition for mange klubber at spille mix (mænd og kvinder sammen) eller bare almindelig udendørs håndbold. Reglerne er lidt anderledes end almindelig indendørs håndbold. Det spilles på en almindelig opmålt håndboldbane på græs.


Street håndbold/Street handball: En sjov form for håndbold der spilles på asfalt, og som er blevet yderst populært i sommermånederne de seneste år. Her spilles med en helt speciel bold (street håndbold), som kan købes i enhver håndbold shop. Der er flere organisationer, som har lavet events med Street håndbold, for at vise det er mere lege-inspireret end konkurrence-inspireret.



Håndboldspillet stiller krav både fysisk og mentalt


Når der skal spilles håndbold, er det vigtigt at kroppens muskler er varmet godt op, men også at man er forberedt fysisk og psykisk inden man går på banen. Den fysiske forberedelse består af kaste- og springkraft, hurtighed og kondition. Når man skal spille en håndboldkamp, er det vigtigt at have trænet lidt på forhånd, så man kan holde til både at løbe, hoppe og kaste i 2x30 minutter. Flere bruger intervaltræning, løbetræning, styrketræning og koordinationstræning, som forberedelse til håndboldkampe. Der skal være hurtighed og styrke når der skal dækkes op i forsvaret, og hurtighed, kondition og kaste- og springkraft når man skal løbe mod modstanderens mål for at spille angreb. Derfor skal der også trænes sammen med holdkammeraterne, for at lære hinandens måder at løbe, kaste og forsvare på.


Det mentale spiller dog også en væsentlig rolle, når vi taler håndbold. Det skyldes især de mange forsvars- og angrebssystemer, spillerne/holdene imellem. Det kræver god hukommelse, koncentration og samarbejde. Man skal lære at kommunikere med hinanden, for at være sikre på korrekt udførte løbemønstre i angreb eller parader i forsvar. Samtidig skal spillerne stole på hinanden og lære at dele opgaverne, så de hver især formår at bidrage med lige præcis det, som de er gode til.



Håndbold som socialt samlingspunkt


Håndbold er meget mere end blot en sport i dag. Det er sammenhold og venskab for livet. Man ser hinanden til træning flere gange om ugen, og mødes hver weekend for at spille kamp. Man bruger tid sammen i omklædningsrummet efter træning og kamp, og flere klubber arrangerer hold fester og lignende arrangementer. Der skabes et helt specielt sammenhold, som også kan bruges udenfor banen. Det venskab der bygges op skaber også en vis form for tryghed inde på banen. Man lærer hurtigere hinandens løbebaner og idéer at kende, og de forskellige måder at spille på.



Derfor kræver håndbold det rigtige udstyr


Håndbold er en krævende sport for både krop og sind. Derfor er det vigtigt, at lave de rette forberedelser, samt købe det rette håndboldudstyr. Sporten er krævende for kroppen, fordi der spilles på hårdt underlag, med hård fysisk kontakt og intensitet. Det er vigtigt at forebygge skader, som kan forekomme hos selv den bedste.


De 10 mest solgte varer i en håndbold shop:


➔ Håndboldsko
➔ Knæbeskytter
➔ Kompressionsshorts
➔ Lægbind
➔ Harpiks til håndbold
➔ Ankelbeskytter
➔ Håndbold
➔ Boldpumpe
➔ Sportssål
➔ Sportstaske



På Sportsway finder du alt dit håndboldudstyr


Sportsway.dk er en håndbold shop, som har et stort udvalg i alt slags håndboldudstyr. Vi har alt det du skal bruge, lige fra harpiks til tandbeskytter, og har med garanti noget for dig. Vi står altid klar til at yde den bedste vejledning ved tvivl eller spørgsmål om vores produkter. Du kan trygt handle hos os, og hvis du får købt den forkerte størrelse eller model, har vi selvfølgelig ubegrænset bytteservice.