OBS
Sportsway har desværre været nødt til at lukke for salg af varer. Er der spørgsmål til tidligere ordrer, bedes man kontakte Kundeservice på Kundeservice@sportsway.dk
  • Bedste Kundeservice
  • Bedste Anmeldelser
  • Ubegrænset Bytteservice
  • Fri Returret
  • Levering 1-2 hverdage
  • Fri levering ved 500 kr

Hummel Håndboldsko

Læs om Hummel Håndboldsko

Det danske brand Hummel har længe været kendt for at lave nogle af markedets bedste håndboldsko, og er specielt kendte for den helt unikke kvalitet og design. I Danmark er Hummel det tredje mest solgte mærke indenfor håndboldsko efter Adidas og Asics, men har de seneste år haft en positiv udvikling i kendskab og salg.



Hvilken spillertype egner Hummel håndboldsko sig til?


I håndbold skelner vi mellem tre forskellige spillertyper, hvilket du kan læse nærmere om her. Den tunge/store spiller, den fintestærke/hurtige spiller og selvfølgelig målmanden. Hummel har som en af de eneste producenter af håndboldsko formået at skabe nogle helt unikke allround håndboldsko, som passer rigtig godt til alle spillertyper. Alle Hummel håndboldsko har tæt kontakt til gulvet, men stadig en helt unik stødabsorbering. Hummel håndboldsko er en mellemting mellem de helt flade håndboldsko, og de høje håndboldsko med kraftig stødabsorbering. Derfor kan vi kraftigt anbefale håndboldsko fra Hummel, uanset hvilken spillertype du anser dig selv for at være.



Hvem bruger Hummel håndboldsko?


De fleste håndboldentusiaster forbinder Hummel med Mikkel Hansen, og omvendt - og med god grund! Hummel har siden 2013 været personlig sponsor for Mikkel Hansen, mens Mikkel Hansen har været frontfigur for håndbolddelen hos Hummel. Hvert år udvikles en ny håndboldsko, som bliver kaldt “Mikkel Hansen håndboldsko” udover skoens almindelige navn. Derudover har Mikkel Hansen sin egen håndboldtøj-serie hos Hummel med navnet MH24.


Hummel var også storsponsor for det tidligere danske håndboldhold AG København, som var et af verdens suverænt bedste håndboldhold, og det bedste danske håndboldhold vi nogensinde har haft.


Sponsordelen er dog ikke noget nyt for Hummel. Allerede i 1980 blev Hummel tøjsponsor for det danske landshold, og det var også på dette tidspunkt det begyndte at tage fart med kendskabet og salget af Hummel håndboldsko.


Hummel håndboldsko bruges af nogle af de største håndboldspillere i verden, og selvom Hummel ikke er det største mærke indenfor håndboldsko, er Hummel det mest brugte mærke til nationale slutrunder og andre internationale turneringer. Til de sidste mange nationale slutrunder har der stået Hummel på minimum 25% af alle håndboldsko, hvilket er en imponerende stor andel sammenlignet med antallet af producenter.


Hummel er sponsorer for det tjekkiske, polske, montenegrinske og hollandske landshold. Af klubber kan nævnes blandt andet Aalborg Håndbold, Viborg HK, Århus Håndbold, Team Tvis Holstebro, Team Esbjerg, GOG Håndbold, Mors Thy Håndbold, RK Zagreb, HBC Nantes, Ringkøbing Håndbold, HC Midtjylland, Ribe-Esbjerg HH, HC Odense, Lemvig-Thyborøn, Odder Håndbold og SK Århus. Hummel er personlig sponsor for blandt andet Mikkel Hansen, Victor Tomas, Daniel Narcisse, Silvio Heinevetter, Anders Eggert, Mads Mensah, Henrik Møllgaard, Kasper Søndergaard, Nicolai Markussen, Fabian Wiede, Rivera Valero, Kirill og Filip Lazarov, Marko Bezjak, Timur Dibirov og en lang række andre verdensstjerner.



Hvordan udvikler Hummel en håndboldsko, og hvad koster det?


Hummel udvikler sine håndboldsko i tæt samarbejde med professionelle atleter, teknikere og designere.


Hummels designafdeling udvikler det visuelle design ud fra håndboldspilleres personligheder, som de er personlige sponsorer af. Rebelske håndboldspillere, “den frække dreng i klassen” er Hummels favoritter - og en ting der er helt sikkert, er, at design betyder alt for Hummel.


Den tekniske udvikling af en ny håndboldsko er tidskrævende og meget avanceret. Hummel har i længere perioder brugt Active Institute på Aarhus Universitet som sparringspartner ved udvikling og test. Active Institute er en forening med det formål at skabe, drive og deltage i forskellige innovative projekter og tests indenfor sport. Instituttet har nogle muligheder for visualisering, som Hummel og de andre producenter af håndboldsko ikke har mulighed for. Derudover har instituttet stor know-how om biomekaniske processer, som Hummel ikke selv har. Samarbejdet med Active Institute har resulteret i noget helt unik viden og resultater, som selv ikke store spillere på markedet, som Adidas og Asics har adgang til.


Hummel har tidligere meldt ud, at det koster ca. 1 mio. kr. at udvikle en ny håndboldsko, fra idéen opstår, til den er klar til produktion.


Hummel håndboldsko bliver produceret samme sted som Asics håndboldsko, hvilket giver sikkerhed for, at Hummel håndboldsko bliver produceret i meget professionelle og kvalitetsbevidste faciliteter.



Hvilke teknologier bruges i håndboldsko fra Hummel?


Ligesom alle andre producenter af håndboldsko, har Hummel selvfølgelig også udviklet sine egne teknologier, for at skabe så unik og konkurrencedygtig en håndboldsko som muligt. Teknologierne er kendt under navnet Hummel Zone Technology, og er udviklet i tæt samarbejde med professionelle atleter og teknikere.


Læs mere om de forskellige zoner i Hummel håndboldsko her:


Fit Zone: Består af en helt unik indersok, som giver bedre komfort og støtte. Fit Zone hindrer også hælløft, som er et problem for mange håndboldspillere.


Pivot Zone: En zone placeret under fodballen, som hjælper med at kontrollere grebet i underlaget, samt reducere friktion. Dette maksimerer håndboldskoens stabilitet, og giver spilleren maksimal frihed på banen, mens risikoen for skader reduceres.


Grip Zone: Mange professionelle og semi-professionelle håndboldspillere placerer en klump harpiks på siden af sine håndboldsko, hvis de akut kommer til at mangle harpiks under kampen. Her har Hummel lavet en Grip Zone på deres håndboldsko, som er lavet i et materiale, hvor harpiksen vil sidde optimalt. I Danmark er dette kun tilladt i landets to bedste rækker på både herre- og damesiden. Hvad kan man så, som amatør, bruge dette til? Udover at kunne påføre harpiks på Grip Zone, giver den også en øget stabilitet i Hummel håndboldskoen.


Flex Zone: Designet specielt til at give en øget - naturlig - fleksibilitet i Hummel håndboldsko, specielt i forfoden, hvilket hjælper dig, som spiller, med at bevæge dig frit på banen uden modstand fra underlaget.


Impact Zone: Impact Zone fra Hummel er et stødabsorberende lag i mellemsålen og ydersålen, lavet i et blødt EVA-materiale. Knæ, ankler og hofteled vil drage stor fordel på banen af denne, ifølge Hummel overlegne, stødabsorbering.


Stability Zone: Lateral stabilitet og optimal friktionsmodstand i håndboldsko er alfa omega for en håndboldspiller, og netop dette giver Stability Zone - i en yderst imponerende grad.


Guard Zone: Denne zone er specielt udviklet til at styrke tådelen på Hummel håndboldsko, med et lag af gummi med meget høj slidstyrke.


External TPU: Ekstern TPU-hælkappe, som er designet til at give håndboldsko fra Hummel en endnu længere holdbarhed, samt give foden en endnu bedre stabilitet.



Køb dine Hummel håndboldsko på Sportsway


Hummel har lavet nogle af de absolut bedste håndboldsko på markedet - og vi kan som håndbold shop på bedste vis anbefale et par fra Hummel - vi er fan af Hummel håndboldsko! Vi har stor erfaring med håndboldsko fra Hummel, og stort set kun gode erfaringer. Husk at vi hos Sportsway har fri bytteservice, så bestiller du en forkert model eller farve, kan du helt gratis bytte til en ny. Hvad betyder det for dig som Sportsway kunde? Det betyder at du kan være 100% sikker på, at have de helt rigtige håndboldsko på fødderne!