OBS
Sportsway har desværre været nødt til at lukke for salg af varer. Er der spørgsmål til tidligere ordrer, bedes man kontakte Kundeservice på Kundeservice@sportsway.dk
  • Bedste Kundeservice
  • Bedste Anmeldelser
  • Ubegrænset Bytteservice
  • Fri Returret
  • Levering 1-2 hverdage
  • Fri levering ved 500 kr

Mizuno Håndboldsko

Læs om Mizuno Håndboldsko

Mizuno er et verdenskendt japansk sportsbrand - Made in Japan - som blev stiftet i 1906 af brødrene Rizo Mizuno og Rihachi Mizuno i hjembyen Osaka. Mizuno har de seneste år vundet stor indpas i Danmark, og ikke kun inden for den professionelle verden, men også hos den almindelige dansker. I Danmark er Mizuno mest kendt for sine håndboldsko, hvor det er et af de førende mærker.


Modsat sine konkurrenter har Mizuno et ry for at bruge betydeligt flere ressourcer på udvikling og forskning end på markedsføring og promovering. Hvis de andre producenter råber og skriger, vælger Mizuno i stedet at hviske - hvilket også er grunden til, at kendskabsgraden ikke er ret stor i Danmark, men dog enorm inden for Mizunos målgruppe grundet den utrolig høje kvalitet.



Hvilken spillertype egner Mizuno Håndboldsko sig til?


Vi skelner mellem tre forskellige spillertyper i håndbold, hvilket du kan læse meget mere om her. Den store/tunge spiller, den hurtige/fintestærke spiller og sidst men ikke mindst målmanden.


Den helt exceptionelle stødabsorbering og stabilitet i Mizuno Håndboldsko, hvor stort set kun Asics Håndboldsko kan følge trop, gør Mizuno Håndboldsko til et rigtig godt valg hos den store/tunge bagspiller eller forsvarsspiller. Med stødabsorberingen undgår den tunge/store håndboldspiller overbelastninger i fodled og knæ.



Hvilke teknologier bruges i Mizuno Håndboldsko?


Mizuno arbejder hele tiden på at udvikle nye og endnu bedre teknologier. Målet er hele tiden at udvikle teknologier, som arbejder i fuld harmoni med kroppen, samt at udvikle teknologier til de spillere, som hele tiden ønsker at presse sig selv yderligere, og aldrig giver op.


Kerneteknologien i håndboldsko fra Mizuno er Wave Technology, som er helt unik og patenteret af Mizuno. Teknologien kombinerer de to hovedelementer, som skaber en god håndboldsko, stødabsorbering og stabilitet.


Der findes fire forskellige typer af Mizuno Wave Technology/fire forskellige Waves:


Parallel Wave: En Wave Technology der giver et ensartet fordelt tryk i hele sålen, hvilket skaber en fantastisk støddæmpning og øget stabilitet.


Infinity Wave: Wave Technology med en mere synlig og effektiv konstruktion. To parallele plader under bagfoden, hvor der imellem er bløde støddæmpende puder, som giver en enestående støddæmpning og forbedret holdbarhed, ved at absorbere og udjævne konsekvenserne ved stød.


Fan-shaped Wave: En Wave Technology som har forskellige Wave-højder i mellemsålen, hvilket giver en fremragende stabilitet og støddæmpning.


Double Fan-shaped Wave: Den Wave teknologi, som giver det højeste niveau af støtte kombineret med fantastisk stødabsorbering.


Udover Wave Technology har Mizuno også udviklet en række mindre, men også unikke teknologier til resten af håndboldskoen:


Dynamotion: Dynamotion er en innovativt designet ydersål, som bruger specialdesignede flekskanaler til at forbedre stabiliteten og bevægeligheden i Mizuno Håndboldsko.


Mizuno Intercool: Mizuno Intercool holder håndboldskoen og foden kølig og tør, ved hjælp af et indbygget ventilationssystem i indersålen, som reducerer varme, og fjerner/transporterer fugt væk fra foden.


Removable Insock: Removable Insock er en udtagelig anatomisk udformet indersok, som skaber optimal komfort og støddæmpning.


DynamotionFit: DynamotionFit bruger højavanceret biomekanisk teknologi, som arbejder med foden gennem gangartens cyklus.


SR Touch: Et avanceret støddæmpende letvægtsmateriale, som absorberer stød og holder overgangen flydende og samtidig hurtig.


Airmesh: Airmesh er et åndbart og køligt materiale på overdelen af Mizuno Håndboldsko, som opretholder en høj standard af komfort og ventilation.


D-Flex Groove: Specialudviklede diagonale kanaler i området under mellemfoden, som tillader spilleren at lave vendinger på håndboldbanen i maksimal fart, ved at omdanne kroppens bevægelser til energi.


Pownce: Pownce er et ekstremt let materiale i mellemsålen, som skaber en helt unik stødabsorbering og komfort.



Hvem bruger Mizuno Håndboldsko?


Mizuno er et af de mest populære mærker inden for håndboldsko, især på professionelt plan, og derfor ser man ofte professionelle håndboldspillere spille i håndboldsko fra Mizuno.


SG Flensburg-Handewitt er sponsoreret af Mizuno, og verdensstjerner som Alexander Petersoon, Gudjon Sigurdsson, Igor Vori, Jesper Nøddesbo, Lasse Svan, Laszlo Nagy og Thomas Mogensen er sponsoreret af og spiller i Mizuno Håndboldsko.



Køb dine nye Mizuno Håndboldsko her på Sportsway


Vi er ikke i tvivl! Mizuno laver nogle af de absolut bedste håndboldsko, hvilket selvfølgelig understreges af, at Mizuno bruger ressourcerne på udvikling og forskning i stedet for på markedsføring. Vi er vilde med Mizuno Håndboldsko!


Er du i tvivl om størrelsen, så fortvivl ikke - hos Sportsway har vi fri bytteservice, hvilket vil sige, at du hurtigt og gratis kan få byttet til en anden størrelse/farve/model. Som kunde her er du altid sikker på at have de helt rigtige håndboldsko på dine fødder!