• Bedste Kundeservice
  • Bedste Anmeldelser
  • Ubegrænset Bytteservice
  • Fri Returret
  • Levering 1-2 hverdage
  • Fri levering ved 500 kr

Kinesio- & Sportstape

Læs om Kinesio- & Sportstape

Det vigtigste sportspleje i en lægetaske sammen med varmecreme - Sportstape er et tætvævet stof med klister, som findes i mange forskellige udgaver - men overordnet set kan sportstape deles i to forskellige udgaver: Elastisk og uelastisk. Sportstape kan findes i tre forskellige standard bredder, som er 2,5 cm., 3,8 cm. og 5 cm.


Sportstape bruges til at støtte beskadigede ledbånd, samt til at stimulere muskler via. hudens sanseceller.



Hvordan virker sportstape?


Sportstape bruges oftest i forbindelse med forstuvninger af ledbånd, eller som beskyttelse ved tidligere beskadigede ledbånd - som tryghed.


Den primære effekt ved brug af uelastisk sportstape er at øge hudens sanseinput ved at stimulere hudens sanseceller. Sanseinput der før blev varetaget af ledbåndene, bliver nu erstattet delvist af sportstapen. Dette får musklerne omkring leddet til at reagere hurtigere, og dermed beskytte mod yderstillinger, som kan beskadige ledbåndene yderligere.


Den sekundære effekt er, at den uelastiske sportstape går ind og virker som kunstige ledbånd for kroppen, ved at give en mekanisk, ekstra støtte. Dette gør også, at den stabilitet, som tidligere blev varetaget af ledbåndene, nu overtages af de omkringsiddende muskler.


Den elastiske sportstape har flere virkningsområder end den uelastiske. Den elastiske sportstape forbedrer blodgennemstrømningen, aflaster/aktiverer musklerne, dæmper muskelspændinger, samt understøtter led og sener.


På trods af de mange forskelle i virkningsområderne mellem den elastiske og den uelastiske sportstape, er der også mange områder, hvor effekterne er overlappende, og ofre kan bruges samtidig og overlappende.



Hvornår må sportstape ikke bruges?


Sportstape er et fantastiske redskab til skadesbehandling og genoptræning, men er også et meget kraftigt redskab, som ofte kan være voldsomt for ledbåndene og især huden. Derfor har vi opsat nogle klare regler for, hvornår der ikke må benyttes sportstape:


➔ Må ikke bruges lige efter akut skade, også kaldet den akutte fase
➔ Må ikke bruges, hvis det skadede område stadig er hævet eller misfarvet
➔ Må ikke bruges, hvis der stadig er nedsat føleevne i det skadede område
➔ Må ikke bruges, hvis der er sår på huden, eller hvis huden omkring det beskadigede område er meget sårbar


En god tommelfingerregel er, at har man ét eller flere af de fire ovenstående problemer, er man endnu ikke klar til at dyrke sport, og har derfor heller ikke brug for sportstape!



Hvad er godt at vide ved brug af sportstape?


Vi har lavet en liste med en række gode råd og vigtige info ved brug af sportstape:


Læg tapen en time før: Stort set alle udgaver af sportstape har brug for at falde til, og det kræver tid og kropsvarme. Man kan meget firkantet sige, at klisteret har brug for kropsvarme til at smelte sig sammen mellem tape og hud. Dette tager tid, og vi anbefaler derfor, at man lægger tapen ca. en times tid før idræt. Hvis tapen lægges for mange timer før idræt, risikerer man, at tapen når at blive slap, og derfor ikke giver den optimale beskyttelse.
Fjern rester af sportstape: Der er ikke noget værre end rester af sportstape, som sidder fast på huden og i de små hår på huden. På områder uden hår, kan resterne ofte gnides af uden problemer, men det er en anden sag på områder med hår. Her kan det være en god idé at gnubbe resterne med klister-siden af det sportstape man allerede har taget af. Virker dette ikke, kan man alternativt bruge husholdningssprit - husk at vask grundigt efterfølgende og evt. smør området ind i fugtighedscreme.
Undgå rester af sportstape Mange professionelle atleter, som dyrker sport hver dag, bruger ofte sportstape forskellige steder på kroppen. Disse steder sørger de altid for at barbere, så der kommer minimalt med rester af sportstape. Mange professionelle fodbold- og håndboldspillere har derfor ingen hår fra knæene og ned.
Ekstra klæbeevne: Mange oplever manglende klæbeevne på huden, og at tapen hurtigt falder af, på trods af barberet, nyvasket og varm hud. Udover den almindelige, og ofte billige sportstape, findes en sportstape i en højere kvalitet med kraftigere klæbeevne. Denne sportstape er ofte betegnet med udtrykket “strappal”. Hvis strappal-tape ikke er nok, kan der købes en klæbespray, som er et gennemsigtigt klæbemiddel, som sprayes på huden inden påføring af tapen.
Allergisk reaktion: Langt det meste sportstape er lavet af bomuld og er hudvenligt, hvorfor der også er minimal risiko for en allergisk reaktion. Det kan dog forekomme, men det betyder langt fra, at ens hud ikke kan tåle sportstape. Prøv med sportstape fra et andet mærke, da de forskellige mærker bruger klister fra forskellige producenter.
Holdbarhed: Sportstape kan uden problemer sidde i 2-3 dage med god effekt, medmindre det har været udsat for en stor fysisk belastning under sport, eller hvis det har været udsat for større mængder vand.
Øvelse gør mester: Mist ikke modet! At lægge en god sportstape tager tid at lære, og kommer ikke bare fra den ene dag til den næste. Få evt. instruktion af en træner, erfaren sportsudøver eller på vores blog her.



Køb markedets bedste sportstape på Sportsway


Sportsway har vi et godt udvalg i markedets bedste sportstape. Alt vores sportstape er gennemtestet og i højeste kvalitet, på trods af mindre prisforskelle. Husk at vi kan levere indenfor 1-2 hverdage. Er du en sportsklub, forening eller blot privatperson, som ønsker at købe større mængder, hører vi meget gerne fra dig. Så laver vi et godt tilbud til dig!